Flyt ambassaden til Jerusalem

Der skal ikke mange nyhedsudsendelser til at opdage, at verden er i opbrud. Noget kan skabe undren, andet panderynker – set med danske øjne.

Danmark kan bidrage positivt til det tøbrud, der foregår i dele af de gamle mellemøstlige fastfrysninger. Vi har haft diplomatiske forbindelser med Israel i 70 år – siden februar 1949. Det er en anledning til at flytte Danmarks ambassade til Jerusalem. Det vil stemme overens med placeringen i de øvrige 78 lande, hvor vi har ambassader – nemlig i den by, det pågældende land selv regner som hovedstad.

P.t. har USA og Guatemala anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad ved at flytte deres ambassader. Andre anerkender Jerusalem som Israels hovedstad, dog uden at flytte ambassader, og andre igen overvejer flytning. Og noget tyder på, at det bærer – på trods af de spredte retoriske geværsalver.

Årtiers fredsforsøg i Mellemøsten har været skåret over samme læst – uden markante resultater. Ved at gøre noget andet vil der potentielt også ske noget andet.

Den israelske regering har fx i løbet af de senere år bearbejdet relationer til arabiske lande. Flere af dem er interesserede i Israels militære og teknologiske overlegenhed. Og mens gamle fjender måske bliver nye venner, kommer der palæstinensiske panderynker. Men noget tyder på, at det bærer.

Tanken om en dansk ambassadeflytning får nok mange til at huske den såkaldte Muhammedkrise, hvor den arabiske verden frøs fast i religiøs vrede – og det fik konsekvenser for eksporten for danske virksomheder, og terrortrusselsniveauet blev hævet.

Brasiliens nye præsident, Bolsonaro, overvejer at flytte landets ambassade – og forventer endda at kunne bevare landets lukrative kødeksport til arabiske lande. Den arabiske verden er nemlig også i opbrud, og derfor vil en dansk ambassadeflytning formodentlig kunne bære.

Og hvem ved, hvad der kan ske, hvis et flertal flytter ambassader og optør et af de mest bundfrosne problemer i den mellemøstlige ufred: Jerusalems status.