Purim i p-kælderen
Indtil 1979 boede 80-100.000 jøder i Iran. Det persiske jødiske samfund har eksisteret i mere end 2500 år og blomstrede op gennem 1960’erne og 1970’erne. For blot 50 år siden var Iran Israels vigtigste allierede i Mellemøsten. Det hele ændrede sig brat, da præstestyret med hjælp fra den iranske venstrefløj væltede shahen i 1979. Siden da er over 90 procent af Irans jøder flygtet ud af landet, presset af et styre, der gennem alle årene har haft foragt for menneskeliv og dødsråb mod Israel og USA som varemærke.
Iran og Israel kan være venner! Det minder både den moderne historie og bibelhistorien os om.
1979 er mindre end et halvt århundrede siden. Irans historie indtil da viser, at fredelig sameksistens og fælles udvikling faktisk kan lade sig gøre. Det hele afhænger af det styre, der sætter retningen.
Mon ikke også årets purimfejring i begyndelsen af marts har givet stof til eftertanke. Mange israelere vil huske den som den fest, de måtte fejre i beskyttelsesrum og p-kældre under iranske missilangreb. De vil med sikkerhed også huske purim i det jødiske år 5786 for den mærkelige aktualitet, som den bibelhistoriske fest fik netop i år. Purim er jo festen, som hvert år fejres til minde om, hvordan den onde persiske embedsmand Haman misbrugte sin magt og ønskede død over jøderne. Han ønskede intet mindre end jødisk tilintetgørelse (Est 3,9). Det er samtidig festen til minde om, hvordan Gud brugte dronning Ester og hendes fætter Mordokaj til at frelse jøderne. Purim er derimod ikke en fest, der handler om jødernes sejr over Persien/Iran! Esters Bog ender med, at Haman og hans medsammensvorne bliver fjernet, så jøderne igen kan bo i fred med deres naboer. Det sker ikke uden kamp, men målet er fredelig sameksistens og genoprettelse af godt naboskab.
I Esters Bog forpligter jøderne sig på at huske det folkemord, de med Guds hjælp undgik under den onde Haman (Est 9,26ff). Det løfte har de holdt, for purim, med dens livsglæde og taknemmelighed, er en fast del af den jødiske festkalender. Vi skal alle huske historien. Fortællingen om Israel og Iran behøver ikke handle om krig. Demonstrationer, der har med Mellemøsten at gøre, behøver ikke indebære slagord mod Israel og dødsønsker over Israels hær. De seneste måneder har det været livsbekræftende at se iranske og israelske flag side om side ved demonstrationer for et regimeskifte i Iran.
Vi beder i disse dage og uger både for Irans fred og for Jerusalems fred.