Tør vi virkelig tro på det nu?

De sidste seks år har været frustrerende for Ordet og Israels arbejde i Israel. Værst er det gået i Poriya, hvor der kun har været tre planmæssige discipelskolehold i Israel. Resten af de 12 hold blev aflyst eller afbrudt på grund af krig eller corona. Et enkelt hold blev i stedet afholdt på Bornholm.

11. november blev rejsevejledningen ændret. Når vi har fået ansat personale, kan vi altså gå i gang med de faste aktiviteter i Israel igen. Men efter seks år med usikkerhed spørger vi måske med bekymring: Tør vi virkelig tro på det nu? Og selv hvis vi så får en lang periode med arbejdsro, hvor lang tid går der så, før arbejdet igen må afbrydes på grund af en ny konflikt?

Vi ved fra Bibelen, at Israel skal være brændpunkt i den nuværende æras voldsomme afslutning. Men ingen af os ved, hvornår det sker. Måske kommer der mange års stabilitet? Måske kommer der kun få?

Men uanset om tiden er kort eller lang, så er Ordet og Israels kald ikke afsluttet. Vi ønsker stadig at række hånd og hjerte til Israels folk og land. Både i taknemmelighed over alt det, som vi har fået gennem Israel, og i lydighed mod den Gud, som udvalgte Israel som brohoved for sin velsignelse til verden. Vi ønsker stadig at stå sammen med Israel, selvom vi lever i en tid, hvor mange vender ryggen til landet og folket.

Behovet er der også stadig. Mange i Israel har brug for en hjælpende hånd, og det vidnesbyrd, vi får lov at dele fra hjertet, er lige så livsnødvendigt for mennesker ud over hele jorden, som det altid har været.

Viljen mangler heller ikke. Både medarbejdere og begge bestyrelser tripper for at kunne sende mennesker med varme hænder og hjerte til Jerusalem for at hjælpe og til Det Danske Hus for lære om Bibelen i Bibelens land.

Lykkeligvis er gavmildheden der også stadig. Ordet og Israel har oplevet en gaveregn uden lige siden krigens start. Mange penge er blevet kanaliseret videre til formål i Israel. Det vidner om en opbakning fra mange i Danmark til at udføre vores kald.

Fordi vores arbejde er i Guds trygge hænder, går vi frimodigt ind i et nyt og meget spændende år for Ordet og Israel. Vi har ikke ret meget lys over vejen, der ligger foran. Men vi har noget, der er bedre!