Nej til hadet uden for gadedøren
Der er et »før« og et »efter« 7. oktober. Det gælder i uhyggelig grad i Israel, der endnu engang oplevede antisemitismens rædsler. Denne gang i form af det værste og mest makabre angreb på jøder siden Holocaust. Men det gælder også i Danmark, Europa, Australien og USA.
I storby efter storby har demonstranter råbt antisemitiske slagord, og mange steder har det ført til chikane og hadforbrydelser. Det er ikke sket i en afkrog af verden, men i lande, der bryster sig af at tilhøre civilisationens højborg.
Det er let for politikere at negligere de vælgere, der på civiliseret vis demonstrerer til fordel for Israel. Det kan vise sig at blive meget svært at sætte ordensmagten ind mod dem, der råber aggressivt imod Israel.
Derfor kan man frygte, at det hele ender i det gammelkendte mønster: Den, der råber højest, får sin vilje.
Dét ville være uendeligt tragisk!
Tragisk for de mange palæstinensere, der er fanget under Hamas’ islamistiske diktatur. Hvordan skulle mere had løse deres problemer?
Tragisk for jøder verden over, der som deres forfædre må lægge ryg og ører til antisemitisme.
Og tragisk for Vesten, hvis værdier er i frit fald!
Mange støtter ikke op om de antisemitiske slagråb i Københavns gader. Færre har modet til eller ser det nødvendige i at sige fra – nogle formentlig af uvidenhed. Så meget desto større grund er der til at bede. For palæstinenserne om et liv i frihed uden had. For jøder verden over om et liv i tryghed. Og for Danmark og Vesten. Den 7. oktobers efterspil afslører, at vi står i en værdikamp uden lige.
I Ordet og Israel tror vi, at det alt sammen vidner om, at verdens udløbsdato nærmer sig. Snart sætter Guds store slutspil ind. Derfor behøver vi ikke frygte på lang sigt. Gud har allerede afsløret, hvor det hele ender: på en ny jord, hvor retfærdighed bor! Dét skal vi være sammen om på årets sommerstævne!
Indtil Gud runder denne verdens tidsalder af, må vi holde ud i det kald, han har givet os. Vi skal være hans redskaber for kærlighed og retfærdighed i verden! Lad os derfor sige nej til antisemitismen i alle dens afskygninger – ikke mindst når vi ser den uden for vores egen gadedør.